Opgave 4: Utætheder

Et stort problem er (som nævnt i opgave 3), at der opstår utætheder imellem de enkelte cellelag. En af årsagerne hertil er, at cellerne opvarmes til 1000 °C, og i perioder med driftsstop afkøles til stuetemperatur.

Et lag af cellen består af materiale med en termisk udvidelseskoefficient på 10,5 · 10-6 K-1. Et andet lag af cellen, som er limet til det ovennævnte lag, har en termisk udvidelseskoefficient på 17 . 10-6 K-1.

Én af siderne på cellen er 80 mm lang – og ved stuetemperatur er lagene lige lange.

  1. Hvor stor er forskellen i sidelængde mellem de to lag med forskellig længdeudvidelseskoefficient efter opvarmning til 1000 °C?

Forskerne på Forskningscenter Risø har opdaget, at cellerne har en tendens til at blive krumme.

  1. Giv en forklaring på dette fænomen.