Figuren ovenfor viser densiteten af de øverste 140 m af en borekerne. Som det fremgår, vokser densiteten som funktion af dybden. Det skyldes, at sneen bliver trykket sammen. Luften i isen bliver til bobler, der sammenpresses af det høje tryk. Borets diameter er 10 cm, og borekernen er skåret op i stykker á 55 cm i længden.
Bestem massen af et stykke borekerne i dybderne hhv. 10 m, 40 m og 140 m.
Giv en vurdering af massen af hele borekernen på de første 140m. (Find f.eks. den gennemsnitlige densitet ud fra figuren).
Forklar, at borekernen med længden 140 m svarer til 115 m is med densiteten 900 kg/m3 og 25 m luft.
At iskappen faktisk er 25 m mindre på grund af luften, bruger man i opgave 4 (Alderen af de første meter) og i opgaverne om den såkaldte sandwichmodel