Størrelsen d¹⁸O kan kun bruges som et mål for temperaturen, hvis iskernen i hele sin længde indeholder årenes nedbør i pæne adskilte lag. I de første mange år tilbage kan årlagene tydeligt ses i isen, på samme måde som årringe i træer. I denne del af iskernen er man derfor sikker på, at d¹⁸O giver en sikker måling af temperaturen. I den dybeste del af iskernen bliver lagene meget tynde og kan ikke adskilles. Man kan derfor ikke umiddelbart se, om lagene er blevet blandet sammen på grund af isens bevægelser.

En god kontrol kan man få ved at sammenligne temperaturforløbet i to iskerner, der er boret et stykke fra hinanden. Hvis de viser det samme forløb af d¹⁸O, er der en god sandsynlighed for at lagene ikke er blevet blandet og d¹⁸O kan dermed bruges som et mål for temperaturen.

1. Sammenlign forløbet af d ¹⁸O i diagram 2 (GRIP) og i diagram 3 (en nærliggende boring, kaldet GISP2) på følgende måde:

(PS. Vi beklager den dårlige billedkvalitet!)

I begge diagrammer sættes tal på karakteristiske toppe og bogstaver på dale. På denne måde undersøges, hvor dybt ned i isen de to figurer i store træk viser samme forløb af d ¹⁸O.

Hvor dybt ned i isen kan d ¹⁸O bruges til at måle temperaturen?

Denne problemstilling er videnskabeligt behandlet i artiklen:  Nature, vol.366, 1993, s.552.