Kunstige stjerner

Kunstige stjerner frembragt i Jordens atmosfære af kraftige lasere udgør i dag en betydelig udvidelse af anvendelsen af adaptiv optik. Man er nu ikke længere afhængig af, om der i teleskopets felt tilfældigvis findes en passende stjerne, som kan anvendes til at korrigere for lufturoen.

Idéen til lasermetoden kommer oprindelig fra det meget kontroversielle amerikanske ‘stjernekrigsprojekt. Præcis som for astronomer er det katastrofalt for militærfolk, hvis atmosfærens uro gør det umuligt at ramme en fjendtlig raket præcist nok.

Løsningen på problemet består i at rette det intense lys fra en laser ud i rummet gennem et teleskop - op mod det område af himlen, man vil undersøge. Her viser det sig nemlig, at man får frembragt sine egne kunstige stjerner. Det sker ved at laserlyset i ca. 80-100 km’s højde over Jorden i et natrium-holdigt lag af atmosfæren frembringer en stærk lysplet.

Korrektion for udtværing Laserlys sendes fra teleskopet op mod himlen og skaber en kunstig stjerne i den øvre atmosfære. Lyset herfra kommer tilbage gennem teleskopet, hvor en computer analyserer udtværingen af lyset og sender besked til et deformerbart spejl, der korrigerer billedet til den perfekte form. Herved opnås også, at billedet af en rigtig stjerne eller galakse samtidig bliver korrigeret

Lyset herfra registreres så tilbage i teleskopets kamera og analyseres af en computer for afvigelser fra den perfekte form. De fejl, som på den måde opdages i kameraets billede af den kunstige stjerne, er jo nemlig så et direkte resultat af den mellemliggende atmosfæres udtværende virkning.

Efter aflysningen af stjernekrigsprojektet har militærfolk og astronomer arbejdet intenst sammen om at løse opgaven tilfredsstillende i praksis. Også ESO’s optikere arbejder på at få laser-metoden til at virke på VLTs teleskoper.