For tiden eksperimenteres der flere steder rundt omkring i verden med at få interferometriske optagelser til at fungere i infrarødt og synligt lys. I mere end 20 år har metoden været succesfuldt anvendt af radioastronomer, der har den fordel, at radiobølgernes bølgelængder typisk er ca. 100.000 gange så store som bølgelængderne af synligt lys. ESOs astronomer regner med, at det bliver muligt også at anvende VLT til interferometriske målinger i løbet af forholdsvis kort tid efter færdiggørelsen af teleskoperne – og i alt fald inden år 2005. De nødvendige, underjordiske tunneller til sammenføringen af lyset fra de adskilte teleskoper er allerede udgravet og færdigstøbt.

Med interferometriske optagelser på VLT vil det blive muligt at se så mange detaljer, at astronomerne regner med at få svar på de helt store, åbne spørgsmål som f.eks.: Er der planeter på størrelse med Jorden i kredsløb om de nærmeste stjerner? Findes der sorte huller i hjertet af de fjerne galakser?