Materialer: købt og hjemmelavet sæbeboblevand, sugerør, plastlåg, stopur.

Kvaliteten af sæbeboblevand afhænger af mængden af tilsat tensid (fx sulfo) og glycerin. Glycerin nedsætter fordampningen af vand gennem sæbehinden. Det forlænger levetiden af boblerne, for en boble brister, når hinden bliver for tynd. Øvelsen viser, hvordan man bl.a. kan sammenligne købt og hjemmelavet sæbeboblevand.

Tidsmålingerne i øvelsen giver forskellige værdier. Gennemsnitværdien, N, er behæftet med en usikkerhed. Som et mål for denne usikkerhed benyttes et tal, kaldet spredningen s. Spredningen sættes lig med kvadratroden af gennemsnitsværdien.

Intervallet [N - 2σ; N + 2σ] kaldes normalområdet. Gentages målingen, kan man regne med, at en ny måling med 95 % sandsynlighed giver en værdi, som ligger inden for dette interval, normalområdet. Områderne mere end 3σ til hver side af gennemsnitsværdien kaldes de exceptionelle områder, fordi det er ret usandsynligt, at et nyt måleresultat ligger her. Det exceptionelle område vil i vores eksempel være intervallerne: ]-4, N - 3σ] og [N + 3σ;4[.

Anbring to eller flere plastlåg af samme størrelse på bordet et sted, hvor der ikke er træk. Fyld sæbevand i låget, og brug en finger dyppet i sæbevandet til at gøre kanterne våde.

Fugt et sugerør med sæbevand på den nederste halvdel. Sæt sugerøret ned i sæbeopløsningen, og blæs en boble op. Så snart en boble er dannet, løftes sugerøret op i boblen, så der ikke dannes flere bobler inde i den første. Blæs boblen op, til den når ud til kanten af låget hele vejen rundt.

Fjern sugerøret, og start måling af den tid, der går, til boblen springer. Tag et foto af boblen. Udfør 5 målinger for hver sæbeopløsning.

Hvilke sæbebobleopløsninger undersøges? For hver sæbebobleopløsning udregnes gennemsnitsværdien og spredningen. Tegn for hver sæbeopløsning en tallinie med angivelse af måleværdierne, gennemsnitsværdien, normalområdet og de to exceptionelle områder. Hvilken konklusion kan man drage af forsøgene?