Opgave 2: Virkningsgrad

Ved virkningsgraden for en brændselscelle, h, forstås den brøkdel af den tilførte brændselsenergi, som omsættes til elektrisk energi. Tabet i denne omsætning stammer fra tre led:

  1. Ikke alt det tilførte brændsel omsættes i cellen. Den brøkdel, der udnyttes, kaldes a. Den er typisk ca. 0,85.
  2. Ikke alle typer brændsel udnyttes lige godt: Den brøkdel, der udnyttes, kaldes den teoretiske effektivitet ht. Den afhænger bl.a. af temperaturen. Se grafen herunder.

  1. Cellen har en indre modstand. Det betyder, at noget af den elektriske energi, der er til rådighed, omsættes til varme i cellens indre. Den brøkdel af den elektriske effekt, der afsættes i den ydre kreds, kaldes hv. Den findes som UP/Uo, hvor UP er polspændingen og Uo er den elektromotoriske kraft. (Se Opgave 1, spørgsmål a).

Den samlede virkningsgrad for en celle er:

h = a· ht· hv

  1. Forklar, hvorfor hv = UP/Uo.

  2. Bestem hv ved en strømstyrke på 15 A. Brug din graf fra opgave 1.

  3. Beregn virkningsgraden h for en enkelt SOFC-celle, når den afgiver en strøm på 15 A. Cellen tilføres methan ved en temperatur på 1000 °C.

  4. Hvor mange procent af den kemiske energi bliver til varme i SOFC-cellen?