Iskerner - vindue til fortidens klimaNaturvidenskab for alle udgives af Fysiklaelig;rerforeningenIskerner - vindue til fortidens klima

 

Eksperimenter med udgangspunkt i
Iskerner - vindue til fortidens klima. Naturvidenskab for alle, 2. årgang, nr. 3/2008

Eksperiment 3: Ligevægten mellem CO2 i luft og i vand

6 reagensglas anbringes i et reagensglasstativ. I det første hældes 10 mL mineralvand med kulsyre. Med pipette tages 5 mL heraf og hældes i det andet reagensglas, og der fyldes 5 mL vand fra vandhanen i (ikke demineraliseret vand, som ofte er lidt surt). Herfra udtages igen 5 mL til det næste glas samt 5 mL hanevand osv. til og med det 5. glas. Man har da en fortyndingsrække, hvor koncentrationen af kulsyre er halveret for hvert glas. I det sidste glas fyldes 5 mL hanevand. Til sidst tilsættes tre dråber bromthymolblåt til hvert glas. Iagttag farverne og forklar forskellene. Lad glassene stå nogle dage og forklar igen farverne.

3a

Fortyndingsrækken umiddelbart efter blanding

3b

Fortyndingsrækken efter to dage, der er afgivet CO2 fra vandet til luften, hvorved pH er blevet højere.
I glassene med den blå farve er ligevægten mellem CO2 i vandet og i luften indtrådt.

3c

Og efter fire dage

Forsøget illustrerer ligevægtene

CO2(g) ↔ CO2(aq)

CO2(aq) + H2O(l) ↔ H2CO3(aq)

Der vil med tiden være ligevægt mellem mængden af CO2 i atmosfæren og i havet. Hvor meget ligevægten er forskudt mod højre eller venstre afhænger kun af temperaturen, som det vises i forsøget CO2ligevægtens temperaturafhængighed.