Opgave 8: Istidernes start og slutning, Milankovitch teorien

Man mener, at ændringer i Jordens baneforhold forårsager skiftene mellem istider og mellemistider. Teorien er kort omtalt side 12 og mere udførligt i NFA-heftet Jordens Klima på side 2–4. Figuren nedenfor viser de tre ændringer, der sker periodisk med Jordens bevægelse. Jordbanens excentricitet (langstrakthed) varierer med periode på 100.000 år, Jordens aksehældning varierer mellem 22° og 25° med periode på 41.000 år og rotationsaksens retning ændres sig med en periode på 19.000–23.000 år.

1. Forklar, hvorfor vi har årstider. Forklar desuden, hvorfor en stor aksehældning giver stor forskel på sommer og vinter.
   Det, der kan starte en istid er, hvis somrene blive kølige på den nordlige halvkugle, da sneen og isen da kan blive liggende sommeren over. Dette indtræffer, når excentriciteten er maksimal, når aksehældningen er minimal, og når aksen peger i en sådan retning, at sommeren på den nordlige halvkugle (hvor der er landmasser langt mod nord, som isen kan bygge op på) finder sted, når Jorden er i sin største afstand fra Solen, se figuren nedenfor.
2. Forklar, hvorfor disse betingelser giver kølige somre på den nordlige halvkugle.
3. De betingelser, der kan starte afslutningen på en istid er varme somre. Forklar ud fra figuren, hvilke baneforhold, der medfører dette.

Figuren nedenfor viser den samlede effekt af de tre baneparametre beregnet ved breddegraden 65oN. Der er desuden indtegnet den globale temperatur i form af δ¹⁸O i sidste søjle. Varm er mod højre og kold mod venstre.

4. Gør rede for, at istidernes skiften kan passe med baneændringerne. Med hvilket tidsinterval skulle mellemistiderne forekomme?

 De temperaturændringer, som baneændringerne forårsager, er forholdsvis små, og de kan ikke i sig selv forklare de store temperaturskift. Der kræves forskellige feedbackmekanismer til at forstærke virkningen, som omtalt side 22 og 23.