Rosetta - skal bore efter vand i en komet

Den yderste planet i Solsystemet er Pluto. Uden for Pluto findes utallige større og mindre isklumper. Når de får baner ind mod Solen, kaldes de kometer. Kometerne kan måske give os en forklaring på, hvordan Solsystemet er opstået. Isen har nemlig ikke undergået store ændringer de sidste ca. 4,6 milliarder år. Isen indeholder små mængder af andre stoffer, der var til stede ved dannelsen af isklumperne. Ud over vand drejer det sig om molekyler, som vi sammen med vand finder svævende i rummet mellem stjernerne: carbonmonoxid (CO), carbondioxid (CO₂), ammoniak (NH₃) m.fl. Men mange flere er blevet fundet. Da den 10 km store komet Halley kom forbi Jorden i 1986, passerede rumsonden Giotto gennem komethalen, hvorved vi fik information om, hvilke stoffer kometen indeholder. Men vi kan dog ikke være sikre på, at de alle er oprindelige stoffer fra Solsystemets dannelse. Mange af de stoffer, som sollyset sublimerer fra kometens overflade, ændrer sig nemlig når de bliver belyst. Den eneste sikre mulighed er at udtage en prøve direkte under den faste overflade af en komet. Det er formålet med Rosetta-rumsonden. Den skulle have været sendt op i januar 2003, men er blevet forsinket. Sonden vil efter 12 år nå ud til Jupiter, hvor den skal gå ned på overfladen af kometen Churyumov-Gerasimenko.

Når Rosetta lander på Churyumov-Gerasimenko, skal den bore en isprøve ud af overfladen. Isen opvarmes i en ovn, til vandet fordamper. Det føres igennem en gaschromatograf, der skiller vand fra andre stoffer. Derefter føres vanddampen gennem et massespektrometer, der vil måle mængden og massen af de forskellige vandmolekyler. Hvis vi for vandmolekylerne på kometen finder samme isotopforhold for hydrogen og oxygen som her på Jorden, er det ret sandsynligt, at vandet på Jorden er kommet fra kometer.