Vand, klorofyl og granit

Grønland – et geologisk slaraffenland

Minik RosingGrønland tiltrækker hver sommer forskere fra hele verden. Geologerne spreder sig over landet, og opsøger de områder, som kan belyse netop deres fagområde. For mange geologer er en sommer i felten årets højdepunkt.

Man lever midt i den natur, man studerer, siger Minik Rosing, der er professor ved Geologisk Museum i København. Bjergarternes strukturer og forekomstmåde kan give svar på nogle af de spørgsmål, man har haft med hjemmefra. Og endnu vigtigere: det man ser i naturen, provokerer nye spørgsmål om verdens tilblivelse. Derfor er feltarbejde og direkte observationer i naturen stadig kernen i den naturvidenskabelige forskning.

Foto: Niels Elbrønd HansenHvis man, som jeg, interesserer sig for Jordens tidligste historie, må man tage til området omkring Nuuk i Vestgrønland. Fra Nuuk flyver vi med helikopter de 150 km til randen af Indlandsisen og slår lejr. Her i næsten 1000 m højde er nætterne kolde og stormene voldsomme, men først og fremmest er livet præget af naturens uhæmmede skønhed, den klare højfjeldssol og det ukomplicerede campingliv.

Hver morgen forlader vi teltene for at gå omkring i fjeldet og samle stenprøver. Om aftenen mødes vi igen i lejren og laver lukulliske retter på primusen. Mens rødvinen opbløder stemmebåndene og maden lægger en døsig stemning over selskabet, kommer alle historierne fra tidligere ekspeditioner i nord, syd, øst og vest på bordet.