Er der liv i andre solsystemer?

Hovedmenu
Opgaver
Download
Links
Kolofon
Indledning
Civilisationer
Budskab
Jordlignende
Fra Mars

Kommer vi fra Mars?

Bakterier og meteornedfald

Der falder hvert år ca. 1 tons Marssten på Jorden. De fleste af dem har ligesom ALH84001 kredset om Solen i flere millioner år, inden de ramte Jorden. Statistisk set har 1 kg af materialet imidlertid været mindre end 3 år undervejs, og en lille del har gjort turen fra Mars til Jorden på mindre end et år.

Vi kender flere typer jordiske bakterier, der ville kunne klare at sidde i en Mars-sten på en så kort tur i rummet. Både accelerationen ved den eksplosive udkastning fra Mars overfladen, tiden i det lufttomme rum, strålingen i rummet under turen, og nedstigningen gennem Jordens atmosfære. Fx findes der bakterier, der på trods af den intensive stråling trives godt midt inde i kernen af en moderne atomreaktor.

ALH84001

ALH84001 indeholder mineraler i en kemiske uligevægt, som minder om den, som bakterier på Jorden skaber.

Måske har bakterier fra Mars taget turen til Jorden, inden det første liv var dannet på Jorden. Måske er vi deres efterkommere, eller måske lever de side om side med organismer, der opstod på Jorden. Biologerne har endnu kun studeret en ganske lille brøkdel af de mikroorganismer, der findes på Jorden i dag. En almindelig skovlfuld havejord anslås at indeholde op til 10.000 forskellige bakteriearter, der endnu aldrig har været klassificeret. Vi ville endnu ikke vide, om nogle af dem var Mars-bakterier.