Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi

Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi

Fra at være noget, der kun angik den militære ledelse og diplomatiet, har kryptologi med brugen af internettet fået direkte betydning for alle. Hvor det tidligere var hemmeligholdelsen, der var det vigtigste, er det nu lige så meget at kunne godt­gøre, at man er den, man giver sig ud for - at kunne sætte sin digitale signatur.

I de sidste 30 år er der udviklet krypterings­systemer, der bygger på en matematisk disciplin – talteori – om de hele tal, der ellers indtil da ikke har haft nogen særlig praktisk anvendelse.

Computeren har gjort det nemmere at kryptere, men bestemt også nemmere at bryde koderne, så der foregår et stadigt kapløb.