Fotosyntetiserende organismer benytter klorofyl til at fange fotoner, oplagre deres energi og dermed drive fotosyntesen. Klorofyl er et grønt pigment, der særligt absorberer lys i det røde område. Planter har dog også andre pigmenter, som hjælper med at fange lys med andre bølgelængder.
Hvis man studerer de fastsiddende planter ved klippekyster fra havoverfladen ned mod dybt vand, fordeler de sig i zoner som følge af særlige tilpasninger. Fx skal planter nær overfladen være modstandsdygtige overfor bølgepåvirkning og evt. tolerante overfor periodevis tørlægning ved lavvande.
 |
Fig. 1.
Savtang (Fucus serratus) er en stor læderagtig brunalge, der er et eksempel på en art, der lever nær overfladen og tåler en vis bølgepåvirkning.
|
 |
Fig. 2.
Grønalger nær havoverfladen |
 |
Fig. 3.
Rødalger og en stor brunalge på 25 meters dybde. |
Fra overfladen mod dybere vand sker der ændringer i mængden og kvaliteten af lyset. Dette afspejles i planternes pigmenter. Nær havoverfladen vil hovedparten af planterne være grønne. På dybt vand vil de overvejende være røde, fordi de ud over klorofyl indeholder røde pigmenter.
- Forklar hvorfor planterne dybere nede har et særligt behov for røde pigmenter.
