Vand, klorofyl og granit


Opgave 4

Fordampning

Vand anbringes i et termobæger på en elektronisk vægt. I et stativ anbringes en lille dyppekoger, der sænkes helt ned under vandet uden at røre bund og sider. Når vandet koger måles den tilførte elektriske effekt og der laves en tabel over sammenhørende værdier af tid og masse (aflæst på vægten). Udfør selv forsøget.

Resultaterne fra forsøget kunne se således ud:

Tid/s 180 210 240 270 300 330 360 390 420 450 480 510 540 570
Masse/g 313 306 300 294 287 280 274 267 260 253 247 241 234 228

Med et energimeter er den gennemsnitlige tilførte elektriske effekt bestemt til 512 W.

  • Foretag en afbildning af de fundne data.
  • Brug lineær regression til at finde vandmængden, der fordamper hvert sekund?
  • Hvor meget energi tilføres hvert sekund?
  • Hvor stor er vands fordampningsvarme?
  • Hvad kan være årsagen til, at resultatet afviger fra tabelværdien L = 2.257 kJ/kg.

23% af den indstrålede solenergi bliver brugt til fordampning (når fordampning sker ved 20 °C er vands fordampningsvarme L = 2.454 kJ/kg). Den fordampede vandmængde falder senere som nedbør.

  • Hvor meget nedbør (i mm vand) falder der i gennemsnit på Jorden hvert år?
  • Sammenlign resultatet med den årlige nedbørsmængde i Danmark.