Eksperimentelt emne med udgangspunkt i heftet Bæredygtig udvikling – det økologiske fodspor 09-fybi Bestemmelse af størrelsen af CO2-absorption i planter
Undersøgelser i laboratoriet På linket www.dmu.dk/Forstå+miljøet/Luft/CO2+ven+eller+fjende/Undersøg til DMU, Danmarks Miljøundersøgelser, findes følgende forslag til, hvorledes man eksperimentelt i laboratoriet kan undersøge CO 2-optagelse i planter.
Hvor meget CO2 kan planter optage? Du kan selv finde ud af hvor meget CO2 en plante kan optage. Det kræver at du har en ret præcis vægt og en ovn, som kan varme op til omkring 500 grader. Plant for eksempel en potte med bønner. Vej frøene og skriv vægten ned, inden du sår dem. Lad de små spirer vokse op til rigtige planter. Det kan godt tage nogle uger. Derefter høster du dem. Sørg for at få alle rødderne og frøskallerne med. De høstede planter skal tørres 1 døgns tid ved 60-80 grader. Derefter vejer du dem. For at finde ud af, hvor meget kulstof planterne indeholder, skal de brændes af i en muffelovn ved 500 grader i en time. Du skal veje den aske der bliver tilbage, når du har brændt de tørrede planter. Forskellen mellem den tørrede vægt og askevægten er vægten på kulstoffet. For at omregne vægten af kulstoffet til vægten af CO2 skal du gange vægten med 3,66. Hvis du har regnet ud hvor meget CO2 du selv producerer i løbet af en dag, kan du prøve at regne ud, hvor mange bønneplanter der skal til for at optage den samme mængde CO2. Træer kan lagre CO2 For cirka 30 år siden blev der plantet en ny skov vest for København. Den fik navnet Vestskoven. I forbindelse med at denne skov vokser op, undersøger Forskningscentret for Skov og Landskab og Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole hvor hurtigt skoven opbygger et lager af CO2 . I tabellen kan ses hvor meget CO2 nogle almindelige danske træer har optaget, når de har vokset et antal år. Ud fra de værdier kan du igen beregne hvor mange træer der skal plantes, for at de kan optage dit udslip af CO2.
Undersøgelser i skoven Detaljerede kort over alle skove i Danmark med oplysninger om skovens alder og træarter i de enkelte afdelinger af skoven kan findes på www.skovognatur.dk/Service/KortOgData. Nedenfor findes en vejledning, som er blevet udleveret til elever, der udførte målingerne i Vestskoven vest for København. Det er muligt at lægge vægten forskellige steder i disse undersøgelser. Man kan lade forskellige grupper i klassen måle enten på samme beplantning eller på forskellige, på samme type træer eller forskellige. Hvis alle måler på samme beplantning, hvor hver gruppe vælger sit eget udsnit, så er der lejlighed til at sammenligne resultaterne og overveje usikkerheder og fejlkilder. Det vil være oplagt at arbejde med Excel i denne sammenhæng. Man kan vælge at begrænse omfanget af undersøgelserne ved at anvende nogle af oplysningerne i ovenstående vejledning fra DMU.
Vejledning til undersøgelse af absorption af CO2 i Vestskoven
Foreløbig problemformulering (I skal selv præcisere formuleringen)
Perspektivering
Eksperimentelt arbejde
For at kunne finde mængden af CO2, der absorberes, så skal I først måle volumenet af træ på 1 ha i en skov, hvis alder I kender. I skal foretage jeres målinger i Vestskoven, hvor vi kender tilplantningsåret for de enkelte dele af skoven. I skal primært måle på to egetræsbeplantninger fra hhv. 1970 og 1980 i nærheden af Harrestrup. Det vil være fint, hvis I også kan nå at måle på en anden træsort derude. Vil I forvente samme resultat for de to træsorter? En grov tommelfingerregel siger, at volumenet af et træ med stamme, grene og kviste kan findes ved at gange tværsnitsarealet af stammen i 1,3 m 's højde med træets højde. Træets højde kan I finde ved brug af en målestok på ca. 1m, et langt målebånd og en blyant og anvendelsen af teori om ensvinklede trekanter eller trigonometri i en retvinklet trekant. Før I tager ud i Vestskoven, skal I først øve jer ved at måle volumenet af et træ ved skolen. I skal også planlægge og nedskrive jeres måleplaner, som læreren skal kommentere, før I tager af sted. Det kræver flere overvejelser som fx:
Når I har målt volumenet, skal I finde massen. For at kunne gøre det, så skal I finde densiteten (massen af 1 m3 træ) af det pågældende træ. Derfor skal I huske at tage et lille stykke af det pågældende træ med hjem. I laboratoriet skal I måle densiteten. I Databogen kan I på side 174 finde oplysninger om, hvor stor en del af træets masse, der består af kulstof.
|