Eksperimentelt emne med udgangspunkt i heftet Bæredygtig udvikling – det økologiske fodspor

Indledning

Træer vokser ikke kun i højden, men også i bredden, således at de i hver vækstsæson lægger en årring til. Den enkelte årring består af to zoner: inderst en ring af lyst vårved med en ring mørkt høstved yderst.

Vårveddet bliver dannet om foråret, hvor træet danner nye blade og skud. På det tidspunkt er behovet for vand stort. Vårveddet (lyst) opbygges derfor af tyndvæggede celler, som gør vandtransporten lettere. Senere, når bladene og de nye skud er dannet, bliver behovet for vandtransport mindre, og der dannes derfor mere tykvæggede celler – det såkaldte høstved (mørkt) – som med sin tætte struktur er stærkere end vårveddet.

På et år dannes således en lys + en mørk ring. Abiotiske faktorer som temperatur, regnmængde, jordtype, vind, sol, sne og biotiske som insekter påvirker alle træets vækst. Disse forhold er forskellige fra år til år. Det betyder at klimaet kan ’aflæses’ på træets årringe.

I år med tilpas varme og nedbør samt tilgængeligt næringsstof sker der en ekstra stor tilvækst, dvs. der bliver dannet en bredere årring. Tæl de mørke årringe. Hvis årringene ikke er lige brede, så er træet ikke vokset lige meget hvert år. Prøv som indledning at finde svar på følgende spørgsmål a) – e) ud fra dette billede:

1. Hvor gammelt blev træet?
2. Hvor gammelt var træet, da det begyndte at hælde til en side? Det skyldtes en kraftig og langvarig periode med snestorm.
3. I hvilken periode har klimaet været særlig godt for træets vækst?
4. Træet har stået i en årrække med meget tørt klima. Hvilken aldersperiode har det været for træet?
5. Giv en mulig forklaring på, hvad der er sket for træet, da det var 31 år.

De egentlige opgaver